Med et langt tværgående bikini-snit nederst på maven hvor arrene bliver skjult under trusserne, løses hud og underhud fra muskulaturen helt op til ribbenene. Man skærer rundt om navlen, så den bliver på sin plads. Huden trækkes derefter ned, nærmest som et gardin, og afkortes. Er mavemusklerne desuden slappe, so bugen hvælver frem, strammes muskulaturen også op. Der indsættes sugedræn for at opsuge småblødninger og vævsvæske. Arrene løbet rundt om navlen, så tæt som muligt ved kønsbehåringen og lyske-folderne og ud mod bækkenkamrene. Teknikken varierer afhængig af, hvor slemt det ser ud og hensigten med operationen. Disse spørgsmål diskuterer læge og patient selvfølgelig ved undersøgelsen.
Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer en til tre timer. Bagefter er bevægeligheden hæmmet, og man skal gå let foroverbøjet i 10-14 dage. Smerterne er ikke nævneværdige men når man skal skifte stilling, skal man bevæge sig langsomt uden at strække sig bagover, så man undgår stramning i sårene.
Komplikationer:
Mave-plastik er en stor operation, og man skal ikke vælge sengeleje bagefter, for så er der risiko for blodpropper især hvis man også er overvægtig. Det er altså vigtigt, at man så hurtigt som muligt er oppegående men man skal også passe på, fordi for tidlig bevægelse kan give forstyrrelser i sårhelingen. Det plejer dog ikke at give problemer.
Der kan komme ansamlinger af sårvæske under huden, som så må tømmes med en kanyle, men det kan man ikke mærke, da man er følelsesløs i det opererede område i 1-2 måneder. Stingene fjernes ad to omgange, de sidste efter 14 dage. Det er ikke ualmindeligt med hævelse lige over arret i et par måneder.
Efterblødninger hører også til mulige komplikationer. Ved kraftig blødning skal såret åbnes igen. Risikoen øges ved indtagelse af smertestillende medicin og E-vitaminer. Infektioner kan opstå ved enhver operation og kræver antibiotisk behandling. Passende blodomløb til vævet er nødvendigt, for at såret kan heles normalt. Hvis mavehuden strammes for meget, kan blodomløbet kvæles, og der opstår problemer med helingen så skal man stå og gå foroverbøjet og sove halvt siddende i ca 10-14 dage.
Problemer med sårhelingen kan give væskende sår og til sidst bredere ar. Dette problem ses hyppigst i arret over kønsbehåringen, hvor stramningen som regel er størst. Brede ar kan korrigeres efter et halvt år.
Det er altså bedst at bevæge sig roligt og gå med korset i 10-14 dage efter operationen. Til risiko-patienter gives blodfortyndende medicin.
Med kosmetisk kirurgi kan man forbedre sit udseende og almene velvære men man skal huske, at der ligesom ved andre operationer er en vis risiko og et forbigående ubehag.