Underbenenes form og kontur præges af knoglernes og lægmusklernes størrelse. Kraftige underben kan almindeligvis ikke mindskes med mindre der er nogle fedtdepoter som kan suges ud. Underudvikling af knogler og muskler kan bero på medfødte forstyrrelser i væksten eller sygdomstilstande, som for eksempel polio eller lammelser.
Den for tiden populære kropsbygningkultur medfører at man er mere bevidst om forskellige muskelgruppers udseende, størrelse og form og man stræber måske hårdt og bevidst for at opnå et bestemt mål. Måske lykkes man ikke med træning alene eller tiden er ikke nok til at vedligeholde det man har opnået.
Princip: Lægmuskelen, gastrocnemius, har to muskelbuger der forløber op til inder- og ydersiden af skinnebenet ved knæhasen og de forenes længere ned på underbenet ved hælsenen. Hvis muskelhinden på muskelen løftes, kan man skabe et hulrum for en eller to proteser uden risiko for at beskadige følsomme blodkar eller nerver. Proteserne er almindeligvis lavet af en fast formet men blød silikone. Proteserne gøres lige så lange som muskelens længde, således at de dækkes helt af muskelvæv. Normalt bruger man to proteser, en til vær muskelbug, for at efterligne den naturlige form så meget som muligt. Grundet forekomsten af blodkar og nerver kan den nederste del af underbenet ikke bygges op med proteser.
Procedure: Gennem et 4 - 5 cm langt snit nederst i knæhasen kan man komme ned til muskelen. Muskelhinden spaltes og kan løftes ganske simpelt. En eller to implantater, en for hver muskelbug, indføres og lommen og huden lukkes. Arret vil bli i det nærmeste usynlig. Der anlægges en cirkulær kompressionsforbindning som skal bæres i en uge. Sengeleje i klinikken i et døgn.
Operationstid: 1 - 2 timer.
Bedøvelse: Operationen kan udføres enten i lokalbedøvelse med kraftig beroligende intravenøs medicinering eller i fuldnarkose.
EFTERFORLØB
KOMPLIKATIONER
De her nævnte uønskede biologiske forløb indtræffer sjældent, men bør nævnes og må betragtes som kalkulerede risici.
Blødning: Ved alle operationer kan der opstå efterblødninger. Ved kraftig blødning må såret åbnes igen. Risikoen øges ved brug af smertestillende medicin ( acetylsalicylsyre = codimagnyl og lignende ) og vitamin E.
Infektion: Trods aseptisk teknik, kan der ved alle operationer opstå infektion. Antibiotika gives forebyggende. Hvis der opstår infektion omkring en protese kan infektionen først hele ud hvis protesen fjernes. Efter 2-3 måneder kan protesen indopereres igen.
Kapseldannelse: Kroppen danner altid arvæv omkring fremmedlegemer, en s k kapsel. Bliver denne kapsel for tyk eller den skrumper, kan implantatet deformeres. Dette påkræver at proteselommen må udvides kirurgisk.
Dislokation: Implantatet kan i sjældne tilfælde blive forskudt og fejlplaceret. Dette opstår kun ved direkte slag mod muskelen.
Ardannelse: Alle ar er røde i 3 - 4 måneder og blegner gradvis gennem det første år. Direkte solbestråling eller solarium mod arrene skal undgås det første halve år for at ikke gøre arrene brunpigmenterede eller røde.
Nedsat følesans: Forbigående nedsættelse af følesansen nedenfor arret er normal da følenerverne bliver overskårne. I få tilfælde kan det forblive permanent