Jacob Nilsgatan 11
211 21 Malmö, Sweden
Tel. + 46 4030 3041
Fax. + 46 4030 3048
mail:
info@opitz.se

 

PLASTIKKIRURGISKE KLINIK

 

Til forsidenSideMapSøgKontakt Dr. Opitz Plastikkirurgiska klinik

Oversigt | RSS | Søg

Ansigtskelet

Harmonien i ansigtet har stor betydning. F.eks. kan en ganske normal næse virke stor, hvis hagen er underudviklet. En god makeup kan rette op på mange af de små skavanker naturen har udstyret os med, men der kan også være knoglestrukturer eller mangel på samme, som selv den bedste makeup ikke kan dække over her kommer plastikkirurgien ind i billedet.

Jeg ser bort fra visse ansigtsdeformiteter, der kræver omfattende før- og efterbehandling af forskellige ekspertgrupper.

En knogle forkortes ved, at man sliber, mejsler eller forskyder den. Skal knoglen opbygges, f.eks. hvis hagen er vigende, bruges et af kroppens egne materialer f.eks. brusk eller knogle, og det er også blevet mere og mere almindeligt at bruge f.eks. silikoneproteser.

En hage gøres mindre ved at sætte et snit på underlæbens inderside, hvorfra hagespidsen enten slibes eller mejsles af.
Forlængelse eller breddeforøgelse af hagen gøres gennem et snit på underlæbens inderside eller under hagen, hvorefter en silikone-protese indsættes.

Et indfaldent eller indsunkent mellemansigt kan bygges op med patientens egne knogletransplantater eller en kunstig silikone-protese, som tilpasses forholdene. Dette kan gøres samtidig med en næseoperation, gennem næsen, eller separat gennem mundhulen.

Indfaldne kinder kan delvis bygges op med proteser, som placeres nedenfor kindbenene gennem et snit i mundhulen eller ved en fedt-transplantation. Operationerne kan udføres i lokalbedøvelse kombineret med en stærk beroligende medicin og er helt smertefri. Huden draperes over implantaterne, som holdes fast ved hjælp af en udvendig stram forbinding, der skal sidde fem-seks dage. Da de områder, der opereres, set fra en kirurgisk synsvinkel er urene, gives samtidig antibiotika, men infektioner er heldigvis sjældne. Ved operationer via mundhulen må man kun indtage flydende kost de første tre døgn, for at der ikke skal opstå en infektion.

Man hæver temmelig kraftigt i en uges tid, men efter 10-14 dage er de tydeligste tegn på operationen forsvundet. Efterforløbet er ikke helt smertefrit, men mild smertestillende medicin plejer at være tilstrækkeligt.

Når helingen er overstået, vil bindevævet vokse fast om implantatet, som så bliver fast forankret. Men for at undgå, at protesen forskyder sig, skal man sove på ryggen de første to uger efter operationen.

Komplikationer:

Ved alle operationer kan der opstå efterblødning. Er den kraftig, bliver man nødt til at åbne såret igen. Der er større risiko for efterblødning, når man tager smertestillende medicin eller E-vitaminer.

Og selv om man får antibiotika forebyggende, kan der opstå infektion og hvis det sker omkring en protese, må den fjernes og så indopereres igen efter to-tre måneder. Normalt bliver en korrekt placeret protese siddende, men i enkelte tilfælde kan den dreje sig eller forskydes, før den er vokset fast. Da implantaterne kommer til at ligge i nærheden af udspringspunkte for større følenerver kan implantaterne komme til at trykke på eller beskadige disse som i givet tilfælde vil give følelsestab eller smerter i nervens udbredningsområde. Så må operationen gentages.

Med kosmetisk kirurgi kan man forbedre sit udseende og velvære, men man må huske,at der altid er en vis risiko og et forbigående ubehag.

Tobaksrygning: Rygning påvirker blodomloebet negativt. Ophold med rygning er et krav to uger foer operationen og under helingsfasen.

© Dr.Opitz | |