Man kan fra fødselen ha tynde, smalle læber som giver et surt eller barsk udseende eller så gennemgår læberne med stigende alder en udseendemæssig forandring.
Hormonforandringerne hos kvinden gør at hud, underhud og ringmuskel fortyndes. Huden der ligger direkte på ringmuskeln følger muskelens foldning ved mimik og rynker opstår. Det læbehvide på læben forlænges medens den røde slimhinde på selve læben fortyndes. Normalt er overgangen mellem det læberøde og læbehvide, vermillion, forhøjet og stærkt markeret og denne kontur kan slettes ud.
Forandringerne på underlæben er ikke så fremtrædende som på overlæben og normalt er underlæbens læberøde noget bredere end overlæbens.
Der findes flere behandlingsmuligheder alt efter den korrektion som ønskes.
Breddeforøgelse af det læberøde:
En breddeforøgelse kan kun opnås gennem en operation. Indgrebet gøres i lokalbedøvelse kombineret med kraftigt beroligende intravenøs medicinering.
Forkortning af huden ved næsegulvet ( overlæbe):
Denne operation har kun en effekt på ældre personer. Der udskæres et hudstykke ved næsebasis og herved trækkes læben opad. Metoden giver et ar som kan ses.
Forkortning af huden ved læbekanten (over- og underlæbe):
Dette er en meget effektiv metode som dog efterlader ar og som sletter ud vermillion. Denne metode anbefales derfor ikke.
Fremadforskydning af slimhinde (over- og underlæbe):
Gennem snit på læbens inderside kan slimhinden forskydes fremad således, at man kan se mere læberødt. Dette giver ingen umiddelbar fyldeffekt. Langtidseffekten er lidt tvivlsom ifølge egne erfaringer. Der kan opstå hak (indtrækninger) i det læberøde.
Slimhindetransposition fra kinder (over- og underlæbe):
Fra indersiderne af kinderne udskæres en slimhindelap af passende længde og bredde som drejes ind i et snit på læbens inderside. Læbens volum og bredde øges og resultatet er blivende. Blodkredsomløbet i slimhindelapperne kan forringes og dele af eller hele lappen kan gå tabt heraf. Afdøde områder heler med ardannelse som kan give indtrækninger i læbekonturen.
Fyldforøgelse af læben:
Alle disse indgreb kan foretages i lokalbedøvelse med eller uden beroligende medicinering.
Operationer:
- Slimhindetransposition fra kinder (over- og underlæbe): Se ovenfor.
- Fedt-dermisimplantation:
En strimle hud med fedt som er lige langt som læben er bred høstes fra et passende sted (lyske eller ved et gammelt ar) og føres ind i læben gennem små snit ved mundvigene på læbens inderside. Fordele: Lille, kortvarig operation. Kropseget væv. Ulemper: Ar ved donorstedet såfremt intet gammelt ar findes. Transplantatet kan fortvine. - Muskelhindeimplantation:
Fra den hårbevoksede skalp udskæres et stykke muskelhinde gennem et snit i huden som giver et osynligt ar. Muskelhinden indføres som ovenfor beskrevet. Fordele: Lille, kortvarig operation. Kropseget væv. Ulemper: Transplantatet kan delvis fortvine. - Gore-Texslange: En 2 eller 3 mm tyk slange av Gore-Tex, et materiale som bruges til blodkarsproteser og som er vævsvenlig, indføres på samme måde som fedt-dermisimplantat. Fordele: Lille, kortvarig operation. Permanent resultat. Ulemper: Fremmedlegeme.
- Lighudsimplantation:
Et fedt-dermistransplantat som høstes fra lig, som præparerets og er helt fri for smitstoffer. Det indføres på samme vis som ovenfor beskrevet. Fordele: Lille, kortvarig operation. Ulemper: Transplantatet kan delvis fortvine. Meget dyrt.
Injektioner:
Collagen (f.e. Zyderm®) Kortvarig effekt
Hyaluronsyre (f.e. Restylane®) Kortvarig effekt
Silicon Tilbydes ikke
Glasfiberperler (f.e. Artecoll®) Blivende
Fedt Kortvarig effekt
Fedt udsuges fra et passende sted med håndsprøjte,
Præpareres og sprøjtes ind i læben.
Efterforløb og komplikationer:
- Alle manipulationer af læberne giver en forbigående, kraftig hævelse som viger på nogle dage til en uge.
- Injektioner giver kun kortvarig hævelse. Moderate smerter forekommer ved alle procedurer.
- Ved slimhindeplastikker skal flydende eller blended kost indtages de første tre dage.
- Ved blodomløbsforstyrrelser kan dele af eller hele vævslappen eller vævsstykket gå tabt (nekrose). Heling kan ske med ardannelse som kan forårsage deformiteter.
- Infektion kan kræve at implantat fjernes.
- Alt implanteret materiale kan føles som fortykkelse mellem fingrene. Indsprøjtet materiale kan klumpe sig.
- Fremmedlegemer kan forskydes og ligge forkert.
- Generelt er munden fra kirurgisk synsvinkel uren og på trods af antibiotisk behandling kan infektioner forekomme.